Gør kvaliteten på din skrivebordsbaggrund bedre

I takt med at computerskærmene bliver bedre, med højere opløsninger, bedre farvegengivelse og flere hertz, så sætter det også højere krav til de billeder man vælger som sin skrivebordsbaggrund. Jeg har selv længe undret mig over, at uanset hvor flot et billede man finder, og hvor god kvalitet det er, så virker det som om der altid kommer elementer frem som virker gnidrede når de sættes som skrivebordsbaggrund.

Det viser sig at, at en eller anden grund, så sætter Windows 10 kvaliteten på billedet til 85% af dets oprindelige, det øjeblik det sættes som baggrund. Det betyder selvfølgelig at billedet ser mindre pænt ud end man forventer. Heldigvis, så kan dette fixes med et såkaldt regfix, som er en lille fil man kører for at lave en modifikation i Windows’ registreringsdatabase. Ved at køre dette, kan man få Windows til at sætte billederne som baggrund med 100% kvalitet.

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
1

Find Windows 10 standardikonerne

Nogle gange har man behov for at sætte en ikon på en genvej, og man ved bare at Windows har en passende ikon til formålet indbygget allerede. Desværre er det bare ikke altid nemt at vide hvor lige netop denne ikon findes.

Windows’ indbyggede standardikoner findes spredt rundt omkring i systemet, indlejret i en lang række dll-filer (dynamic link libraries) og programfiler (exe-filer). Ideelt set kan man sige, at det ville være super hvis de lå et centralt sted, men så simpelt er det desværre ikke.

Med denne artikel skulle det gerne blive en hel del nemmere at få overblik over, hvor de forskellige ikoner kan gemme sig.

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
2

Ny milepæl: over 800 medlemmer!

Selv om det kun er ca. 3 måneder siden jeg sidst sad og skrev et indlæg om væksten i vores medlemstal på Discord, så er det allerede tid igen. Vi er lige kommet op over 800 medlemmer derinde! Det er 33% vækst på 3 måneder, hvilket jo er helt fantastisk. Jeg håber og tror på at vores fællesskab kan blive ved med at vokse, så længe vi alle fortsætter i samme stil, som vi har gjort hidtil. Vi bestræber os kontinuerligt på at skabe et sted, hvor der skal være plads til alle – uanset alder og baggrund.

Jeg vil benytte muligheden til at sige velkommen til alle vores nye brugere, og håber selvfølgelig at I synes PC-Geeks er et godt sted at være. Skulle der være noget I mener kan gøres bedre, håber jeg at I vil kontakte os (moderatorerne) med dette. Vi er altid åbne for forslag. Vi har, netop baseret på brugerfeedback, lige strammet op for adgangskravene til #rendestenen (vores voksensektion), og vi laver løbende småjusteringer af anden karakter. Vær derfor ikke bange for at give dit besyv med. PC-Geeks er intet uden medlemmerne!

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
2

Tilmeld dig PC-Geeks LAN Party #3 (september 2018)

Eftersom de sidste 2 LAN parties vi har holdt har været bragende succeser, så holder vi nu endnu et 21. – 23. september 2018. Som I sikkert ved, så er planen at holde 3 LAN parties om året. Dette vil så afrunde vores første år med LAN parties. Tidspunktet for dette LAN er, som de andre, blevet afgjort via en doodle afstemning. På den måde har vi fundet den af tre weekender hvor flest muligt kunne komme. Du kan se denne doodle her.

Vores LAN bliver holdt i Asaa, Nordjylland ligesom de sidste gange, i Kulturhuset. Til jer der ikke har været med de sidste gange, så ligger lokalerne lige ved siden af byens Spar, så det bliver dejligt nemt at hente forsyninger mens begivenheden står på. Yderligere, så er der kun ca 100 meter til byens pizzaria, så det skulle også være nemt at få aftensmåltidet klaret.

Vi har oprettet en begivenhed her på siden, hvor man kan tilmelde sig. Flere detaljer og løbende opdateringer om pladsbooking osv vil være at finde der. Bare klik her for at gå til tilmeldingssiden.

Vi håber I alle vil støtte op om dette kanon hyggelige arrangement, og håber at se jer der til september.

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur

Billedgalleri: PC-Geeks JuleLAN 2005

Billedgalleri fra et af vores “klassiske” LAN parties fra vores IRC dage, PC-Geeks JuleLAN 2005, som blev afholdt mellem jul og nytår 2005. Dette er nogle enkelte billeder som viser hvor ydmygt vi startede. Dette LAN blev holdt i en lade hos en gut der kaldte sig kipkup, nede i Hobro. Der var ret meget sne det år kan jeg huske, hvilke skabte lidt “logistiske problemer” da man skulle hjem 🙂 . Jeg har lagt dette op blot så folk kan se det, og evt mindes tilbage. Ganske underholdende at se 🙂

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur

Billedgalleri: PC-Geeks JuleLAN 2004

Billedgalleri fra et af vores “klassiske” LAN parties fra vores IRC dage, PC-Geeks JuleLAN 2004, som blev afholdt mellem jul og nytår 2004. Dette er nogle enkelte billeder som viser hvor ydmygt vi startede. Dette LAN blev holdt i nogle festlokaler i Aabybro, hvor agony og jeg boede på det tidspunkt, kaldet Fælleshuset. Der er desværre ikke så mange billeder fra dette LAN party, men her er dem jeg har. Jeg har lagt dette op blot så folk kan se det, og evt mindes tilbage. Ganske underholdende at se 🙂

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur

Billedgalleri: PC-Geeks JuleLAN 2003

Billedgalleri fra et af vores “klassiske” LAN parties fra vores IRC dage, PC-Geeks JuleLAN 2003, som blev afholdt mellem jul og nytår 2003. Dette er nogle enkelte billeder som viser hvor ydmygt vi startede. Dette LAN blev holdt i nogle festlokaler i Aabybro, hvor agony og jeg boede på det tidspunkt, kaldet Fælleshuset. Jeg har lagt dette op blot så folk kan se det, og evt mindes tilbage. Ganske underholdende at se 🙂

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur

Billedgalleri: PC-Geeks SommerLAN 2003

Billedgalleri fra et af vores “klassiske” LAN parties fra vores IRC dage, PC-Geeks SommerLAN 2003, som blev afholdt i sommeren 2003. Dette er nogle enkelte billeder som viser hvor ydmygt vi startede. Dette LAN blev holdt i en udestue hos en gut som hedder Anders, også kaldet Zyb3rd0g. Eftersom det blev holdt midt om sommeren, og i en udestue, så var der sjovt nok meget varmt. Jeg har lagt dette op blot så folk kan se det, og evt mindes tilbage. Ganske underholdende at se 🙂

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur