Gør kvaliteten på din skrivebordsbaggrund bedre

I takt med at computerskærmene bliver bedre, med højere opløsninger, bedre farvegengivelse og flere hertz, så sætter det også højere krav til de billeder man vælger som sin skrivebordsbaggrund. Jeg har selv længe undret mig over, at uanset hvor flot et billede man finder, og hvor god kvalitet det er, så virker det som om der altid kommer elementer frem som virker gnidrede når de sættes som skrivebordsbaggrund.

Det viser sig at, at en eller anden grund, så sætter Windows 10 kvaliteten på billedet til 85% af dets oprindelige, det øjeblik det sættes som baggrund. Det betyder selvfølgelig at billedet ser mindre pænt ud end man forventer. Heldigvis, så kan dette fixes med et såkaldt regfix, som er en lille fil man kører for at lave en modifikation i Windows’ registreringsdatabase. Ved at køre dette, kan man få Windows til at sætte billederne som baggrund med 100% kvalitet.

Filen som skal køres, indeholder følgende nøgle som lægges til Windows registreringsdatabasen:

[HKEY_CURRENT_USER\Control Panel\Desktop]
“JPEGImportQuality”=dword:00000064

Helt grundlæggende så er det blot en indstilling som fortæller Windows at den skal bruge kvalitetsniveau ‘100’ til baggrunde (64 i hexadecimal). Altså, 100% kvalitet istedet for de 85% som jo desværre er standard.

Istedet for at skulle gå ind og lave ændringen selv manuelt, kan følgende fil hentes: BetterWallpaperQuality.zip. For at installere ændringen, gør følgende:

  1. Hent filen, og pak den ud.
  2. Kør filen ‘BetterWallpaperQuality.reg’ som er blevet pakket ud.
  3. Klik “ja” til at foretage ændringer på maskinen.
  4. Klik “ja” til at importere værdien til din registreringsdatabase.
  5. Genstart maskinen, så Windows indlæser den nye indstilling.
  6. Sæt den nye skrivebordsbaggrund.

Det var det. Din baggrund er nu aktiveret, uden at Windows har nedsat kvaliteten.

Bemærk: ændringen skulle ikke skabe problemer, men vi tager intet ansvar for eventuelle problemer som følge af dette.

Source :

Reddit

1

En kommentar til “Gør kvaliteten på din skrivebordsbaggrund bedre”

Skriv en kommentar