LAN Party: økonomisk redegørelse

Eftersom det er kommet mig for øre, at nogle mennesker er afholdende for at melde sig til vores LAN Party på Tech College her den 24. – 25. maj, på grund af de ikke ved hvad pengene for billetterne går til, har jeg valgt at lave dette indlæg for lige at give lidt indsigt i hvordan økonomien bag ser ud. Selv om jeg ikke selv kan se hvorfor det er vigtigt hvordan pengene bruges, har jeg alligevel valgt at “spille med åbne kort”, for endegyldigt at aflive enhver tanke om at vi blot stopper pengene i lommerne. Lad mig understrege: det gør vi ikke.

Arrangementet er af privat natur, og har ingen sponsorer, ingen fonde eller finansmænd i ryggen. Det er bare os, et non-profit online computer-fællesskab, som stabler arrangementet på benene. Derfor er pengene som kommer ind via tilmeldinger den absolut eneste form for indtægt vi har, til at dække de udgifter der følger med når man holder et arrangement som dette. Af samme årsag er det vigtigt at nævne, at alle betaler for deltagelse – selv undertegnende, og alle vore tilknyttede moderators. Dette er til trods for det arbejde der lægges med planlægning, opstilling, opsyn under arrangementet samt oprydning bagefter osv.

Ser man på det økonomiske, er 200 kr. pr. deltager ikke meget at have at gøre med, som jeg vil komme ind på nærmere herunder. Til trods for dette, har vi alligevel, grundet kritik over prisen, lavet mulighed for at man kan få grupperabat på tilmelding. Det betyder, at hvis man går sammen og køber 5 eller flere billetter til arrangementet, falder billetprisen til kun 150 kr. I vil kunne se denne billettype på tilmeldingssiden.

For at komme nærmere ind på økonomien, så har jeg opstillet nedenstående oversigt. Tallene er baseret på nuværende antal tilmeldinger.

Post
Beskrivelse
Specifikation
Beløb
Indtægt (tilmeldinger)
29 betalende deltagere (fuld pris)
29 x kr. 200,00
kr. 5.800,00
Udgift (MobilePay Box)
Gebyrer for at bruge MobilePay Box
6 x kr. 15,00
kr. 90,00
Udgift (router)
Core router med båndbreddehåndtering
1 x kr. 1.700,00
kr. 1.700,00
Udgift (lokaler)
Udgifter i.f.m. lån af lokaler
1 x kr. 1.000,00
kr. 1.000,00
Udgift (kabler)
Netværkskabler, 4 stk.
4 x kr. 37,50
kr. 150,00
Udgift (kabler)
Netværkskabler, 4 stk. (interlink)
4 x kr. 140,00
kr. 560,00
Udgift (stikdåser)
Stikdåser, 2 stk.
2 x kr. 220,00
kr. 440,00
Udgift (diverse)
Praktiske ting (gaffetape, strips, affaldssække osv.)
 
kr. 270,00
Udgift (morgenmad og kage)
Morgenmad til alle (Franskbrød, smør, pålæg.) plus kage.
 
kr. 590,00
Rest
Resterende beløb efter udgifter
 
kr. 1000,00

 
Restbeløbet blev brugt på at købe Lifetime Premium til vores Mee6 bot (GeekBot). Denne bot er vores primære inde på Discord, og af den årsag blev dette valgt at gøre, for at sikre at der ikke låses nogle af de features vi er afhængige af derinde, bag en “paywall”.
 
Gebyrerne til MobilePay Box er 15 kr. i udgift der trækkes fra betalingssystemet hver gang der er gået 1.000 kr ind i box’en. Det er bare prisen for at have en MobilePay Box.
 
De resterende penge er hvad vi har tilbage til eventuelle præmier i turneringer/konkurrencer vi har snakket om at holde under arrangementet, samt evt. betale for et måltid mad eller to for dem der hjælper til under opsætning/oprydning i forbindelse med arrangementet, hvilket vi har tradition for at gøre. Det manglede jo bare, ikke? Detaljerne om eventuelle turneringer er ikke blevet offentliggjort, da vi ikke har oversigt over helt præcis hvad formatet bliver endnu, samt at vi ikke ved hvor meget vi har til at afsætte til præmier.

Er der penge til overs ud over dette, vil der muligvis blive købt lidt morgenmad en af dagene til deltagerne (hvis pengene er til det), eller noget kage eller lignende i løbet af weekenden. Der vil med andre ord ikke blive tjent på arrangementet.

I takt med at der kommer flere tilmeldinger, vil der blive behov for at indkøbe flere switches, kabler og lignende. Budgettet vil derfor justeres tilsvarende, men igen – pengene bruges på arrangementet, ikke på at tage til Grand Canaria med privatfly bagefter 😉

Med dette, så håber jeg at alle er overbevist om at arrangementet ikke er et cash grab, men faktisk blot et forsøg på at skabe et godt arrangement for alle, hvor vi kan hygge os sammen.

…og få jer så tilmeldt nu! 🙂

Artiklen blev rettet med de endelige tal 4. juni

Kildemateriale:
Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur

Skriv en kommentar