Livestream fra PC-Geeks LAN #6 på YouTube

Selv om det nu er ved at være en del tid siden, så fik vi afviklet PC-Geeks LAN #6 tilbage i oktober sidste år. Arrangementet var, som altid, en bragende succes (efter min vurdering), og folk fik rigtigt hygget sig. Denne gang var vi i Asaa Billard Klub, som allernådigst lagde lokaler til arrangementet til et favorabel pris. Vi var denne gang 27 mennesker, og arrangementet varede hele weekenden fra fredag til søndag. For at jer der ikke var med kan være lidt med også, har jeg nu fået lagt alt videoen fra vores 2-døgns Twitch-stream op på YouTube. Denne gang havde vi en 750/750 mbit forbindelse som var sponsoreret af Eniig, samt noget netværksgrej som sørgede for at fordele den tilgængelige båndbredde på en fair måde mellem deltagerne.

På grund af diverse ting, deriblandt personlige årsager for mit vedkommende, og nu også hele Corona-virus problematikken, så har vi ikke fået afholdt LAN-party i januar 2020 som ellers var planen. Vi regner dog med at se på at arrangere det næste LAN-party så snart samfundet vender tilbage til normalen.

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
1

Livestream fra PC-Geeks LAN #5 på YouTube

Det er nu ved at være en måneds tid siden, men PC-Geeks LAN #5 blev afviklet på Tech College i Nørresundby med stor succes. Der kom denne gang 29 mennesker fra alle egne af landet, og der blev som altid råhygget i en hel weekend. For at jer der ikke var med kan være lidt med, har jeg nu fået lagt alt videoen fra vores 2-døgns Twitch-stream op på YouTube. Denne gang havde vi en hel del hurtigere opkobling til internettet end vi plejer (gigabit), samt noget bedre grej, som sørgede for at fordele den tilgængelige båndbredde på en fair måde mellem deltagerne.

Vi er endnu ikke begyndt at arbejde med vores næste LAN-party, men følger vi tidligere planer vil det højst sandsynligt komme til at ligge i september måned. Dette er selvfølgelig forudsat at der er interesse for det.

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
1

Livestream fra PC-Geeks LAN #4 på YouTube

Selv om det er ved at være noget tid siden arrangementet løb af stabelen, så har jeg omsider fået lagt videoerne fra PC-Geeks LAN #4 på YouTube. Dette LAN blev afholdt i Hals, hos Bixx82. Dette gjorde vi, eftersom der af forskellige årsager ikke var så mange der kunne deltage. Det endte dog med at blive et rigtigt hyggeligt arrangement alligevel.

Vi har efterfølgende holdt endnu et LAN-party, som blev afviklet på Tech College i Nørresundby ved Aalborg. Videoerne fra dette arrangement er også blevet lagt op, og vil blive postet i et tilsvarende nyhedspost her på siden snarest.

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
1

Livestream fra PC-Geeks LAN #3 på YouTube

Som de forrige gange har vi streamet under hele vores LAN. Jeg har endelig fået taget mig sammen til at få lagt videoen fra PC-Geeks LAN #3, som foregik fra 21. – 23. september i år, op på YouTube. Derfor dette post. Jeg har også lavet et billedgalleri med alle de billeder der er blevet samlet sammen fra begivenheden. De kan findes her.

Vores næste LAN party er i øjeblikket i planlægningsfasen. Efter at have været igennem afstemning via en Doodle i nogle uger, er det blevet bestemt at det skal foregå 25. – 27. januar 2019. Jeg har stadig ikke fået lavet en tilmelding, men det kommer snart. Jeg håber I allesammen vil støtte op om begivenheden endnu en gang.

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
1

Livestream fra PC-Geeks LAN #2 på YouTube

Her under slutspurten til vores næste LAN party (foregår 21. – 23. september), tænkte jeg det var passende lige at lave et indlæg med det video vi optog under vores livestream fra sidste LAN, PC-Geeks LAN #2. Videoen fra streamen er blevet lagt op på YouTube i 4 forskellige bidder, da man max kan uploade videoer der er 12 timer lange.

Glæder mig til at se jer alle snart igen!

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
1

Livestream fra PC-Geeks LAN #1 på YouTube

Jeg har de sidste par dage arbejdet på at få lagt hele livestreamen fra PC-Geeks LAN #1 på YouTube. Som I jo sikkert ved, så livestreamer vi til Twitch.tv gennem hele vores LAN parties, så de folk der ikke er med til LAN også kan være lidt med. Det bliver normalt til ca. 2 døgns video, og indeholder en masse sjove detaljer. Desværre gemmer Twitch kun den streamede video i ca. 14 dage, hvorefter det bliver slettet. Heldigvis gemmer vi også alt videoen lokalt, samtidig med vi broadcaster til Twitch. Denne store gemte video har jeg nu uploaded til YouTube, hvor hele herligheden nu kan gennemses så ofte man lyster det.

Eftersom YouTube også har en begrænsning; max 12 timers længde på video, så har jeg måtte dele streamen op i 4 ca. lige store dele. Disse videoer kan findes herunder.

[Læs mere]

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
1