Endnu et år, endnu en milepæl!

Så blev det Star Wars Dag igen. Dette betyder at vores allesammens yndlingsfælleskab på Discord (?) PC-Geeks igen fylder år. Denne gang er det 7 år. Det er vildt som tiden går – og helt uden at vi folk bliver ældre 😉 Vi har på det forgangne år fået 500 nye medlemmer, hvilket betyder at vi samtidig kan fejre at vi er kommet op på intet mindre end 4.500 medlemmer totalt set. Ser vi ud over vores eksistens på Discord, så er fællesskabet nu 21 år gammel. Før vi flyttede til Discord i 2016, havde vi jo været på IRC siden 2002.

Discord har som platform gennem det sidste år også gennemgået en del ændringer, og fået nye funktioner. Disse har vi forsøgt at implementere så godt vi kan. For lige at nævne nogle af de ting som der er sket på serveren gennem året, får I her en lille liste:

 

• Der er blevet ryddet op i chatkanalerne, så der ikke er så meget overlap
• Vi har gjort serveren mere overskuelig, ved at afskaffe/flytte visse kanaler
• Forum-kanaler er blevet tilføjet, hvilket giver mere fleksibilitet og overblik
• Den nye community onboarding er blevet implementeret, så folk kan tilpasse deres oplevelse bedre via ⁠”Tilpas Community”-funktionen
• Sikkerheden er blevet strammet, for at sikre serveren bedre mod spambots osv
• Der er blevet implementeret en ny og mere overskuelig version af om-mig-selv
• Partnerlisten i partnere er blevet erstattet med en ny og mere overskuelig version
• Velkomstkanalen / ⁠#om-serveren er har fået en visuel overhaling
• Listen over vores bot-kommandoer ⁠#kommandoliste er blevet overhalet
• Aktiviteter (spil) er blevet implementeret i vores stemmekanaler

… og der er sikkert mere jeg glemmer.

Vi har allerede nu kendskab til kommende ændringer på platformen, og vil selvfølgelig gøre vores bedste for at alt bliver implementeret på forsvarlig vis, hvor det giver mening.

Tak fordi I hver dag er med til at gøre PC-Geeks til det hyggelige sted det er!

Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur
11

Skriv en kommentar