Fix “file system error” på Synology NAS-boks

Hvis man gerne vil have en NAS-boks, så vil mange nok være enige om at Synology er en af de helt store spillere. De laver nogle, efter min mening, fantastiske produkter. Alt er gennemført, nemt at bruge, og generelt rigtigt stabilt. Træerne vokser desværre ikke ind i himmelen, som man siger. Dette gælder også for Synology’s produkter. For nylig fik den Synology NAS-boks, som blandt andet driver denne side, et problem. Den meldte om “File system error was found on volume 1” efter en opdatering, og til trods for at den lagde op til at den hurtigt selv kunne fixe problemet under en genstart, så var det desværre ikke så nemt. Så måtte de store kanoner findes frem, og som regel når man snakker om linuxbaserede produkter, så er de store kanoner af typen der skal skrives ind via en kommandolinie.

Eftersom en NAS-boks som bekendt ikke har en skærm eller en input device (tastatur/mus) sat til, så bliver det hele nødt til at foregå via fjernadministration. I dette tilfælde blev der benyttet en SSH-forbindelse via puTTY. Når du er forbundet, kør nedenstående kommandoer en efter en. Det er selvfølgelig vigtigt at du er forbundet med en bruger som har admin-rettigheder, såsom ‘root’.

syno_poweroff_task -d   Dette vil lukke services ned, så disken kan modificeres
vgchange -ay    Dette vil aktivere diskenheden, så den er klar til analyseprocessen
e2fsck -vf -C 0 /dev/vg1000/lv    Dette vil forsøge at rette fundne fejl

Når du har gjort dette, og processen er færdig, hvilket kan tage lang tid, så vil fejlen i filsystemet være fixet. Bemærk at processen sikkert vil bede dig forholde dig til visse ting under kørslen, såsom at bekræfte at den må lave ændringer (se artikelbilledet for eksempel). Det skal du selvfølgelig give den lov til, da du ellers ikke vil få fejlene rettet.

Efter endt kørsel skal NAS-boksen genstartes, for at få alle services op at køre igen. Herefter er du færdig.

Kildemateriale:
Synes godt om
Synes godt om Elsker Haha Wow Ked af det Sur

Skriv en kommentar