Hvis man har flere skærme koblet til sin computer, er der adskillige måder man kan vælge at håndtere sine skrivebordsbaggrunde. Vil man gerne have samme baggrund på alle skærmene, er det enkelt at gøre. Indtil for nylig, troede jeg personligt ikke Windows 10 havde support for at definere individuelle skrivebordsbaggrunde for hver enkelt skærm. Det viser sig dog ikke at være rigtigt. Den nye Windows 10 indstillingsbrugerflade tilbyder faktisk denne mulighed, i hvert fald i den mest opdaterede version af Windows 10 (build 1903).
baggrund
Gør kvaliteten på din skrivebordsbaggrund bedre
I takt med at computerskærmene bliver bedre, med højere opløsninger, bedre farvegengivelse og flere hertz, så sætter det også højere krav til de billeder man vælger som sin skrivebordsbaggrund. Jeg har selv længe undret mig over, at uanset hvor flot et billede man finder, og hvor god kvalitet det er, så virker det som om der altid kommer elementer frem som virker gnidrede når de sættes som skrivebordsbaggrund.
Det viser sig at, at en eller anden grund, så sætter Windows 10 kvaliteten på billedet til 85% af dets oprindelige, det øjeblik det sættes som baggrund. Det betyder selvfølgelig at billedet ser mindre pænt ud end man forventer. Heldigvis, så kan dette fixes med et såkaldt regfix, som er en lille fil man kører for at lave en modifikation i Windows’ registreringsdatabase. Ved at køre dette, kan man få Windows til at sætte billederne som baggrund med 100% kvalitet.