Lav en bootable Windows 10 USB-stick

Når man roder meget med computere – ikke mindst som gamer – er det en fordel altid at have de nødvendige værktøjer i nærheden hvis der skulle ske noget med ens maskine. En af de mest essentielle ting, er en bootable USB stick med Windows-installationen på. Mange moderne computere har ikke CD-drev længere, så at have det på en USB stick er på mange måder mere praktisk end at have en CD liggende. Det er desuden også meget hurtigere at installere Windows fra USB end fra CD, hvilket jo også er en kæmpe fordel.

Tidligere, før Windows 10, kunne det være ret besværligt at lave en USB stick med installationen på, da de jo skal kunne bruges til at starte maskinen op fra. Dette kræver en meget bestemt opsætning af enheden, så den bliver bootable. Heldigvis har Microsoft været så venlige at lave et såkaldt Media Creation Tool til Windows 10, som kan bruges til at hente ikke blot Windows 10 CD image (iso) med, men også til at lave et bootable USB installationsmedie med. Det har med andre ord aldrig været nemmere at lave en USB stick med Windows 10 installationen på. Denne artikel vil gennemgå de nødvendige trin for at lave en sådan.

[Læs mere]Lav en bootable Windows 10 USB-stick

1

Livestream fra PC-Geeks LAN #1 på YouTube

Jeg har de sidste par dage arbejdet på at få lagt hele livestreamen fra PC-Geeks LAN #1 på YouTube. Som I jo sikkert ved, så livestreamer vi til Twitch.tv gennem hele vores LAN parties, så de folk der ikke er med til LAN også kan være lidt med. Det bliver normalt til ca. 2 døgns video, og indeholder en masse sjove detaljer. Desværre gemmer Twitch kun den streamede video i ca. 14 dage, hvorefter det bliver slettet. Heldigvis gemmer vi også alt videoen lokalt, samtidig med vi broadcaster til Twitch. Denne store gemte video har jeg nu uploaded til YouTube, hvor hele herligheden nu kan gennemses så ofte man lyster det.

Eftersom YouTube også har en begrænsning; max 12 timers længde på video, så har jeg måtte dele streamen op i 4 ca. lige store dele. Disse videoer kan findes herunder.

[Læs mere]Livestream fra PC-Geeks LAN #1 på YouTube

1